Konfirmation 2022
En konfirmation er en stor begivenhed og Jespers Torvekøkken hjælper jer gerne med mad og drikkevarer på den store dag, så I kan koncentrere jer om at have en god og mindeværdig konfirmationsfest med venner og familie.
Vi tilbyder tre forskellige konfirmationsmenuer, så du kan vælge lige dét, som du kan lide. Vælg mellem klassisk rib-eye buffet, smagfuld buffet med laks eller den grønne buffet med vegetariske retter.
Lækker mad til glæde for dig og dine gæster.
Konfirmationsmenu
Vælg mellem tre lækre catering-buffeter til jeres konfirmation:
- Konfirmationsbuffet med ribeye, trøffelsauce og årstidens grønt
- Konfirmationsbuffet med laks, sauce verde, råmarinerede beder, grillede asparges og kartoffel polenta
- Den grønne konfirmationsbuffet med en vegansk Wellington, bonbons af skovens svampe, veganske sliders og meget andet
Alle menuerne indeholder forret, buffet og dessert og kommer opvarmet og klar til at servere på pæne fade og træplanker.
Vinmenu
Vin er med til at fuldende et fantastisk måltid. Vores vinmenuer består af udvalgte vine, som afstemmes specifikt til konfirmationsmenuen. På den måde kan I være sikre på, at vores vin passer til maden. Vælg mellem to vinmenuer:
- Standard vinmenu bestående af hvidvin og rødvin udvalgt efter maden
- Udvidet vinmenu bestående af velkomstbobler, hvidvin, rødvin og dessertvin

Ønsker du at høre mere?
Vi står altid klar til at hjælpe dig med forespørgelser.
Udfyld kontaktformularen og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Vi svarer i hverdage mellem 8-16
Kontakt vores arrangementskoordinator
Line Møller
Arrangementskoordinator
tlf: 70 22 82 12
Bestil mad til konfirmation hos Jespers Torvekøkken
En konfirmation er for mange den første store fest i livet, og det er værd at gøre noget ekstra ud af mad og borddækning. Hos Jespers Torvekøkken ved vi, hvor vigtig dagen er, og hvor vigtigt det er, at få den helt rigtige konfirmationsmad på bordet. Vi har derfor sammensat et skønt udvalg af catering mad til konfirmation med noget for alle smagsløg.
Maden er lavet fra bunden ud fra vores filosofi om at lave ærlig mad på en enkel måde. Ærlig, fordi det er årstidens friske og lokale råvarer. Herlig, fordi maden er kreativ og inspireret af tidens trends med noget for enhver smag. Enkel, fordi vi ikke er prætentiøse eller snobbede i vores madlavning, men mad til konfirmationer må stadig gerne både smage godt og se godt ud.
Når I bestiller mad til konfirmation fra Jespers Torvekøkken, kommer vi med alle retterne anrettet på pæne hvide fade og træplanker. Alt, I skal gøre, er at servere maden. Alt skal være så nemt som muligt for jer og dem, der serverer. Det har vi tænkt på, så I ikke skal bekymre jer, men blot nyde festen og de herlige mennesker. Vi har endda varmet maden - så bliver det næsten ikke nemmere!
Valg af hovedret til en konfirmationsmenu
Mørt oksekød er sædvanligvis det største hit som hovedret blandt både børn og voksne. Der er mange forskellige udskæringer, og alt efter budget og ambitionsniveau, kan vi lave lige den konfirmationsmenu, I ønsker. I vores buffet med oksekød, har vi udvalgt en mør ribeye, som med garanti bliver velmodtaget indslag hos jeres madglade gæster. Med vores langtidsstegte ribeye serveres bagt kartoffelpolenta, en smagfuld trøffelsauce og årstidens grønt.
Laks tager også kegler hos de fleste mgæster ved en konfirmation. Vælger I vores buffet med laks, får I en skøn varmrøget laks med smagfulde krydderurter, råmarinerede beder, kartoffelpolenta og lækre, grillede asparges. Velbekomme!
Er I mere til det veganske køkken, kan vi anbefale den grønne buffet, som udelukkende består af veganske og vegetariske retter lavet på de bedste råvarer. Her har vi blandt andet udviklet en suveræn grøn udgave af klassikeren Beef Wellington. Denne smagfulde Wellington er blandt andet tilberedt på kikærter, persille, bønner og selleri, og vi tør godt love, at den store smag vil blive godt modtaget på jeres store dag.
Ønsker I blot at bestille nogle enkelte kuverter af den grønne buffet som supplement til buffet med ribeye eller laks, kan I let tilvælge dem, når I bestiller. Se tilvalg under den enkelte buffet.
Tilbehøret spiller en stor rolle
Et godt og fuldendt måltid består af flere elementer, som spiller sammen og komplimenterer hinanden på bedste vis. Mange forbinder kartofler som det oplagte tilbehør til en god steg eller bøf, og her er et utal af muligheder. Men til en særlig anledning, som en konfirmation, må tilbehøret gerne være lidt ekstra lækkert.
Til vores buffeter med ribeye og laks har vi kreeret en lækker kombination af kartoffel og den italienske klassiker, polenta. Polenta er en speciel type majsmel, som vi bager sammen med kartofler. Den skaber perfekt samhørighed mellem smagene på tallerkenen og ser samtidig smuk og elegant ud.
Polenta vinder mere og mere frem, men er især benyttet som tilbehør til kødretter i Italien, hvor især kokke i de nordlige regioner, som Lombardiet og Piemonte, benytter det gyldne tilbehør.
Den gode salat løfter jeres konfirmationsmenu til nye højder
Salater er vigtige for et godt og afbalanceret måltid, og så giver de en masse flotte farver til tallerkenen. Til vores buffeter har vi udvalgt en række forskellige salat og tilbehør, som de fleste kan lide.
Gæsterne til jeres konfirmation vil blandt andet kunne nyde små danske kartofler med radiser, springløg og salturt, bagte danske tomater med løg, peberfrugt, oliven og croutoner samt den sprøde kombination af frillicesalat med grønne bønner toppet med skalotteløg og citronolie.
En dessert alle kan lide
Når vi snakker om mad til konfirmationen, kan vi naturligvis ikke komme uden om desserten. Til vores buffeter med ribeye og laks har vi nyopfundet den klassiske citrontærte. Desserten består blandt andet af mazarintærte, raffineret brændt hvid chokolade og citronconfit. En oplevelse af umami, som hverken er for tung, for let, for sur eller for sød - men lige tilpas.
Til den grønne buffet kan I glæde jer til en smagfuld chokolademousse som serveres med sæsonens bær.
Skal konfirmanden og jeres gæster forkæles ekstra meget på den store dag, har vi et udvalg af petit fours, som kan tilvælges. Petit fours er små, lækre stykker bagværk og andre mini-desserter, som med garanti vil være et hit blandt jeres madglade gæster.
Vores udvidet vinmenu har også en dessertvin inkluderet, som komplimenterer vores desserter.
Velbekomme!
Var I, i øvrigt klar over, at det franske ord “dessert” har været kendt helt siden middelalderen? Det var dog først i 1700-tallet, at dessert blev optaget i det danske sprog. Traditionen med at afslutte et måltid med noget sødt går dog også helt tilbage til middelalderen.
Glem ikke natmaden til jeres konfirmationsmenu
Natmad er vigtig i en konfirmationsmenu. Maden til konfirmationen må godt tiltale selv de mindste. Til vores buffeter kan I blandt vores tilvalg bestille en række lækre retter, som med garanti vækker begejstring hos gæsterne.
I kan fx vælge vores chili con carne, som serveres med cremefraiche og brød. Altid et sikkert hit blandt konfirmationsgæster!
En anden traditionel klassiker er frikadeller med kartoffelsalat og rugbrød. Den går man heller aldrig galt i byen med.
Sidst, men absolut ikke mindst, kan I køre med en italiensk klassiker, som garanteret går rent ind hos både børn og voksne gæster ved jeres konfirmation: Lasagne!
Vores lasagne med oksekød serveres med brød og smør. Et perfekt punktum på enhver konfirmationsmenu.
Borddækning til en konfirmation er vigtig
Borddækningen er næsten lige så vigtig som mad til konfirmationen. Borddækning er med til at skabe den helt rette stemning og præsentere maden på den bedste facon. Valg af borddækning er selvsagt en smagssag, og der findes mange forskellige måder at pynte på. I kan vælge at bruge et tema i borddækningen, som er vigtigt for konfirmanden.
Har I en hestepige, kan der fx være små heste som bordkort, blomsterarrangementer eller kort, der ligner fodbolde til den fodboldglade dreng osv. Denne type borddækning kan sagtens kombineres med en moderne såvel som klassiske stil. I kan gå med en klassisk eller rustik borddækning, eller en skøn kombination af de to. Det er meget moderne og giver en rigtig hyggelig og festlig stemning at blande den højtidelige og fine borddækning med det mere rustikke. Bland fx fine, hvide tallerkner med rustikt stentøj samt nogle smukke krystalglas.
Konfirmationsmad fra Jespers Torvekøkken leveres varmet og anrettet på smukke hvide fade og rustikke træplanker, og gør det nemt og enkelt at gøre buffeten klar. Det er catering på den nemme måde. Så skal I bare gå ombord og fokusere på en uforglemmelig dag.
Vi håber, I er blevet inspireret til både konfirmationsmad og borddækning. Er I nysgerrige efter at bestille en konfirmationsmenu ud af huset, så kontakt os og hør mere på telefon 70 22 82 12 eller mail torvekoekken@torvekoekken.dk.